Ombygning af orgel

Et længe næret og stort ønske gik i opfyldelse, da jeg efter et par års ansættelse ved Vor Frue Kirke fik grønt lys til at få foretaget nogle klanglige justeringer af vort orgel.
I forbindelse med orglets årlige eftersyn og stemning spurgte jeg for et par år siden orgelstemmeren, om der var plads til endnu en stemme / et register i orglet. Hans svar var positivt, hvilket gav mig stor lyst til at følge op på sagen. En henvendelse til menighedsrådet blev modtaget med seriøs interesse, og jeg blev bedt om en nærmere redegørelse for, hvad ønskerne gik ud på. Det samlede menighedsråd mødte en aften op i Slotskirken i Augustenborg, hvor hvor jeg inviterede til en »Lille orgelaften« med demonstration af bl.a. rørstemmer. 
Orglets piber kan inddeles i to familier: labialstemmer, som er langt den almindeligste orgelpibe. En labialpibe er bygget efter blokfløjteprincippet. Den anden og mindre forekommende pibetype kaldes en rørstemme el. tungestemme. Denne pibetype fungerer på en helt anden måde end labialpiberne. En luftstrøm sætter en metaltunge i svingninger, hvorved lyden fremkommer. I modsætning til labialpiberne kan organisten selv stemme tungestemmerne, idet tonehøjden reguleres ved en justerbar metalbøjle, som trykker på  tungen. Som hovedregel er der i et orgel (mindst) en orgelpibe pr. tangent. Dvs., at vores orgel med den nye stemme nu udbygges med 56 nye piber. Vores orgel har to manualer/tangentrækker samt pedal, og det er i det såkaldte svelleværk, som sidder bag orglets hovedværk, at de 56 nye piber bliver placeret. Når der ofres så forholdsvis mange penge på en ny stemme til et orgel, er det selvfølgelig meget vigtigt, at den nye stemmetype, der vælges, går klangligt godt i spænd med instrumentets øvrige stemmer. Man kan med andre ord sige, at vores orgel får udvidet klangpaletten med en meget  farverig og karakteristisk stemme. I samarbejde med orgelbyggerfirmaet og den implicerede orgelkonsulent blev det besluttet, at det nye register skal være en »Fransk obo«. Den nye stemme giver organisten flere udfoldelsesmuligheder, da der ? som nævnt ? bliver flere klangfarver at vælge imellem. Også orglets kraftigste stemme ? en mixtur, der  sidder i orglets hovedværk ? får en lettere overhaling. Det specielle ved en mixturstemme  er, at her klinger 3-4 piber pr. tangent. Da »Marcussen & Søn«byggede orglet i 1972, fulgte man tidens trend og konstruerede en meget kras og pågående mixtur. Det er denne lidt rå og knapt så pæne klang, der nu bliver dæmpet en smule. 
Tredje og sidste del af orgelbyggerens opgave er at bygge en tremulant i svelleværket. En tremulant er en slags vibrato, idet en mekanisme får luftstrømmen til piberne til at  »vibrere« lidt. 
Inden projektet blev skudt i gang, er det blevet godkendt af såvel provsti som  Nationalmuseum, ligesom en orgelkonsulent har skullet sige god for projektet. Der blev indhentet tilbud fra to af landets bedste orgelbyggerfirmaer, og det blev ? som nævnt ? det gamle traditionsrige firma fra Aabenraa, »Marcussen & Søn«, der fik entreprisen. I ugen efter efterårsferien gik orgelbyggeren i gang med om- og udbygningen, der vil stå på i ca. et par uger. Vi får dog først glæde af den nye stemme fra midten af december, idet intonatøren først skal tilpasse og finjustere såvel den nye rørstemme som mixturen. Ved ud- og ombygningen bliver et i forvejen spændende organistjob gjort endnu bedre. Og menigheden bliver mødt med bl.a. flere farver på klangpaletten.

Lars, organist