Du er her: 

Vor Frue Kirke i Notmark

Notmark kan måske betyde "marken med de(n) knudede bakke(r)". På en af disse mindre bakker ligger Vor Frue Kirke, bygget formentlig omkring år 1200 i en ustabil periode med hyppige piratoverfald fra Nordtyskland.

I året 1168 blev Als hærget af venderne, der hjembragte 700 alsiske fanger, der blev solgt på slavemarkedet i obotriternes hovedstad Veligard (Mechlenburg). Ikke så underligt, hvis kirken under de forhold er bygget også med forsvar for øje. Således er tårnet 13 meter bredt og er måske det bredeste kirketårn i nogen danske landsbykirke. At tårnet er bygget som fæstning udelukker ikke, at det også kan have haft funktion som kornmagasin, således som det var tilfældet med nabokirken Ketting.

I tårnet hænger to klokker. Den ældste, der er fra 1442, benyttes kun til sammenringning umiddelbart før gudstjenesten. Den anden er fra 1652 og anvendes til morgen- og aftenringning og til gudstjenestebrug. Denne klokke blev i 1918 afleveret til krigsbrug, men kom aldrig længere end til Sønderborg, hvor den blev fundet efter genforeningen, stuvet af vejen på banegården, for senere, i 1921, at blive genophængt.

Kirken er indviet til Vor Frue, dvs. Guds Moder, Jomfru Maria. Der er stadig indvendig på skibets sydmur og korets nordmur synlige, påmalede indvielseskors. I koret findes den senmiddelalderlige altertavle fra 1520'erne, hvor centralmotivet er ærkekatolsk med Guds Moders himmelkroning af Guds Søn, til venstre, og Gud Fader, til højre. I en luthersk kirke er Maria et billede på kirken, der ligesom Maria gemmer Guds ord i sit hjerte og grunder over dem (Luk 2,19 og 51), så i en luthersk menighed forestiller dette billede den jordiske kirkes himmelkroning. I søjlerne omkring dette motiv er skåret fire kronede helgenindefigurer, kun 18 cm høje: øverst til venstre Margrethe (med drage) og nederst Dorothea. Tilhøjre Katharina (øverst) og Barbara. Over søjlerne, i rankeværket, er småfigurer af de fire kirkefædre Ambrosius, Gregor, Hieronimus og Augustin.
Til venstre for himmelkroningen står Johannes Døberen og peger på Guds lam, der bærer verdens synder (Joh 1,36). Til højre står en biskop, måske Odensebispen på den tid, da altertavlen blev sat op. I altertavlens fløje, der engang har kunnet lukkes, findes de tolv apostle.

I årene 1849-1907 anvendtes som altertavle det maleri af Jesus under bøn i Getsemane, der nu hænger i sideskibet mod nord. Det er en kopi af et Eckersberg maleri fra 1831, hvis original hænger i Havnbjerg Kirke.

På Sønderborg Slot er i drabantsalen (umiddelbart inden for døren til højre) deponeret en senmiddelalderlig, jernbeslået kiste, der tilhører Notmark Kirke. I den opbevaredes i den katolske tid Jomfru Marias klædning, som man benyttede på hendes højtidsdage, da man iførte hendes billede denne dragt.
Kisten betegnedes senere "Troldkisten", vel sagtens fordi den rummede afguderisk troldtøj.

Korbuekrucifikset på nordvæggen i koret er fra o. 1525 og har oprindeligt haft sin plads i korbuen. Det blev restaureret i 1999 af konservator Bent Jacobsen, Fåborg. Et lille processionskrucifiks fra middelalderen smykker alteret under gudstjenesten, men er ellers ikke tilgængeligt. Døbefonten er samtidig med eller ældre end kirken.

Kirken er markant præget af lensmanden Thomas Sture (o. 1507-1563), der ejede Gammelgaard og Helvedgaard (Østerholm) på Als. Da han blev begravet, blev koret udvidet med et ekstra fag, og hans grav formodes at være under alteret. Koret er altså et adeligt gravkapel. Derfor Thomas Stures og hans hustrus adelsvåben oppe under hvælvingen. Deres fornemme epitafium hang tidligere i koret, men er senere anbragt på sideskibets nordvæg, hvor det i 1996 er blevet gennemgribende restaureret. Også prædikestolen fra 1560'erne prydes af ægteparrets våben og nedertyske bibeltekster. Tidligere fandtes også Thomas Stures rustning og sabel i kirken, men rustningen er forsvundet, og sablen (eller rettere kården) er nu deponeret på Sønderborg Slot.

Endnu et fornemt epitafium pryder kirken, nemlig familien Aichelbergs fra 1697, der hænger til venstre for alteret. Maleriet i midten forestiller profeten Ezekiels vision: De dødes opstandelse (Ez 37). Blomsterrammen udenom viser til heraldisk højre mandens familie, til heraldisk venstre hustruens.

Orglet er fra 1856 af Demant, Odense, og hovedrepareret 1895 af Marcussen i Aabenraa. Det har ni stemmer. Det oprindelige værk, hvis mester ikke kendes, hørte sammen med den smukke facade, hvis topstykke bærer årstallet 1769.

Kirken er prydet af to kirkeskibe. Det ældste er skoleskibet "Danmark", der er fremstillet af skibskaptajn Chr. Jordt, Sønderborg, der overdrog sin gave til kirken under højmessen pinsedag (9. juni) 1957. Det andet skib hedder "Anna". Det blev overdraget kirken søndag den 14. maj 2000 og blev skænket af Anna Kornbeck, der døde 13. oktober 1998. Skibet er bygget af styrmand Hans Jørgen Kornbeck, der sejlede på Kina i årene 1844-55 og lavede modelskibet på sine frivagter.

På Det kongelige Bibliotek findes pergamenthåndskriftet Notmarkmanualet fra 1400-tallet, en håndbog til liturgiske handlinger. Frederik III, der var en stor bogsamler, modtog (eller bortførte) klenodiet ved sit besøg i kirken den 9. september 1669.

Af præstetavlerne over for indgangen til kirken fremgår, at Notmark Sogn fik sin første lutherske præst så sent som i 1550. Han hed Cruckow, og både hans søn, sønnesøn  og sønnesøns søn efterfulgte ham i embedet. Den sidste Cruckow rev sine forfædres præstegård ned og byggede i 1688 det prægtige hus på den anden side af vejen, der stadig er præstegård og sognets stolthed. Præstetavlen viser også, at den navnkundige Jørgen Hansen (kendt for sin nationalpolitiske holdning. Han var helstatsmand og sad i rigsdagen), der blev den sidste biskop over Als og Ærø, var sognets præst i årene 1830-45. For sin danske holdning måtte han døje meget fra hertugen i Augustenborg.

På kirkegården findes mod vest en mindemur med navnene på de 41 unge mænd fra sognet, der faldt under 1. verdenskrig. Der lægges en krans og synges en salme hvert år på den søndag, der er tættest på den 11. november, Våbenstilstandsdagen i 1918 var den 11.11. kl. 11. Nord for tårnet findes den alsiske digter Martin N. Hansens grav. Det stråtækte hus, hvor han boede som dreng sammen med sin mor, kan ses fra kirkegården (det ligger i Hundslev mod vest, det første hus fra venstre). Neden for tårnet mod vest er begravet en af de faldne efter stormen på Dybbøl i 1864, en ung menig fra Padholm i Notmark Sogn.

 

Kilde: Folder udarbejdet af Jens Lyster, sognepræst i Notmark 1988-2006

Folderen findes i våbenhuset.