Sort sol over marsken

 
 
 
 

Sådan var overskriften til Notmark kirkes sogneudflugt søndag d. 16. september. Vejret havde været svingende med skiftende byger i nogle dage, men denne eftermiddag så det pænt ud, og forventningerne var høje hos de 48 mennesker, der fyldte godt op i GF?s største bus.

Vi blev hentet i Fynshav kl. 15.45. En ældre dame fortalte, at hun havde tænkt på dette i mange år og ofte talt med manden om det, men det var aldrig blevet til noget. Nu var hun blevet alene og var dårligt gående ? men nu var chancen der, så NU skulle det være. Hendes hjælper måtte fluks hjem efter passet, som hun havde glemt i skyndingen. Hende samlede vi op i Augustenborg lidt senere ? og så gik turen mod Søgaard, hvor de sidste 2 stødte til.
Menighedsrådet havde sørget for kaffe, the og lækre hjemmebagte småkager i rigelige mængder til os i bussen. Det var rigtig dejligt.

Efter et par timer var vi i Neukirchen lige syd for den dansk-tyske grænse ude vestpå ved Rudbøl, og der stødte Anja Kjølby til som naturvejleder fra ?Sort safari?. Hun fortalte muntert og engageret om stærenes liv og vaner, mens vi kørte ? som bus nr. 3 i kortegen ud til de meget store rørskove ved en nærliggende sø. Vi var ude på de små grusveje, og busserne måtte køre væk fra området for ikke at skræmme stærene. Vi blev på det strengeste advaret mod at bruge blitz ved fotograferingen, for det skræmmer fuglene på flugt ? og så forsvinder chancen for at opleve denne fantastiske himmelballet, - den vi var kommet for at se og opleve.

Vi så stærene ? og vi så dem i store mængder. Vi så, hvordan de kom fra alle sider og stødte til i mindre og mellemstore flokke, indtil de til sidst var samlet i én stor flok, der næsten formørkede himlen. Anja sagde, at der var hen ved en million stære? men de var for langt borte til, at vi kunne tælle dem ;-) 
Mens vi stod og så ? og ventede, og fotograferede og filmede fortalte Anja om, hvorfor de udfører disse fantastiske dansende bevægelser i himmelrummet. Det er for at undgå rovfuglene, der jager ? og tager de svage og dem, der ikke er hurtige nok til at følge flokkens homogene formation, når de vender i luften. Dem der kommer udenfor flokken. En af stærenes forsvarsmanøvrer er at søge at komme oven over rovfuglene, og når man er skræmt fra vid og sans, så slipper man alt fra alle åbninger, og det bryder rovfuglene sig ikke om. Så klasker vingefjerene sammen, og rovfuglene bliver nødt til at pudse sig ? og det tager tid, og de bliver derfor muligvis snydt for aftensmaden. Derfor denne nervepirrende og dødsensalvorlige himmelballet, der må stresse de mange stære helt enormt. Ydermere fortalte Anja, at de ikke bryder sig om at have naboer alt for tæt på sig ? og her bryder dødsangsten alle regler. De klumper sig sammen skulder ved skulder, når de overnatter i rørskovene lige over vandets overflade. Lige over ja - for der er også farer forbundet med at komme for tæt på vandoverfladen. 
Efter nogle overnatninger på samme sted, er natlogiet blevet for sammenklasket og ulækkert ? og så flytter fuglene natlogi, og det bliver så naturvejledernes opgave at finde det, så de fortsat kan føre forventningsfulde turister ud for at se og opleve stæreflokkenes manøvrer, inden de med eet går ned i rørskoven ? og bliver dernede. Kun den store hornugle formår at jage dem op i mørket, men det er en helt anden historie.
På et spørgsmål om alder fortalte Anja, at en stær kan blive op til 25 år gammel. Det gjorde indtryk.

Det er lyset, der bestemmer. Stærene har instinkt for, hvornår de går ned ? og igen for, hvornår de tager fat på den næste dag. Anja fortalte endvidere, at de synger ? både for at bevare roen og for at kalde endnu flyvende artsfæller til: ?Det er her vi er, der er plads endnu ? men skynd jer, for det bliver mørkt lige straks.?

Ca. kl. 19.30 var det hele forbi. Tusmørket havde sænket sig, men vi opdagede det først, da vi var tilbage ved busserne. Snart holdt vi igen i Neukirchen ved kroen, hvor vi skulle spise middagsmad. Her tog vi afsked med Anja efter en god og næsten kærlig oplevelse med hende og stærene. 
Det var godt at komme ind i varmen, hvor kroværten bød os velkommen til et stort og udmærket tag selv måltid. Et udvalg af drikkevarer stod på bordene, og de var billige. Kl. 22 kørte vi hjemad. Mange tog sig en lur, og det var nærliggende, for bussen kørte stille og næsten lydløst gennem natten. 
Vi havde været heldige. Vi havde tørvejr og ikke ret meget vind derude. Det eneste vi manglede var den orangerøde solnedgang, som vi kender fra naturudsendelserne. Det havde selvfølgelig været prikken over i?et ? men vi siger nu alligevel TAK for en meget vellykket sogneudflugt ? og jeg for at komme med på et sidste afbud.

Inga L. Selmer Hammer
Fynshav

 Fotos fra Sort sol. Fotos er taget af Malene Franke Freksen og Inga Hammer

Høst

 
 

Jul i den gamle præstegård